EA Play Live var en ret forvirrende præsentation, og i stedet for at dedikere tid til EA's nok største årlige lancering, nemlig FIFA 21, så blev samtlige EA Sports-spil klemt sammen i én video, der ikke bød på synderligt meget gameplay.
Derefter har EA løftet sløret for de første detaljer om spillet via en FAQ på deres hjemmeside, hvor de blandt andet afslører, at spillet ankommer på PS4, Xbox One og PC d. 9 oktober. Efterfølgende, på et endnu ukendt tidspunkt, vil det så ankomme på Xbox Series X og PS5.
Spillet understøtter desuden "Dual Entitlement", der betyder at hvis du køber spillet i oktober til de nuværende platforme, så får du en gratis opgradering til next-gen versionen senere på efteråret.
EA har afsløret, via en grafik i samme FAQ, at de vil snakke mere om Volta, FUT, Career og meget mere i august.