Blazblue: Continuum Shift Extend er på vej til Xbox 360 og PlayStation 3, fortæller udvikleren Arc System Works. Kampspillet, som også udkommer til PSV, bliver ifølge Andriasang udgivet i Japan til vinter.
Extend-versionen er en opdateret udgave af Blazblue: Continuum Shift, og vil både indeholde figuren Relius samt alt DLC-materiale fra de tidligere afsnit. Fire nye scenarier tilføjes også spillets historie.