I går skrev vi om rygter omkring en stor annoncering fra Sega og Yakuza-skaberen Toshihiro Nagoshi, og den er så kommet i dag.
Det er det japanske blad Famitsu, der bringer nyhederne, og helt som ventet har Sega blandt andet annonceret endnu et spil i Yakuza-serien, der meget passende har fået navnet Yakuza 5.
Dertil får PSP-spillet Yakuza: Black Panther en efterfølger. Der er ingen officiel engelsk titel endnu, men spillet forventes at udkomme i foråret 2012.
Samtidigt har Sega valgt at flytte udviklerholdet bag Yakuza-serien ud i sit eget studie, der får navnet Yakuza Studio. Fremover skal de kun lave Yakuza-spil.
Sega holder et pressemøde senere i dag, hvor flere detaljer forventes.