Som du måske allerede har bemærket, så har de fleste biografkæder i størstedelen af verden holdt lukket lige siden Coronavirusudbrudet virkelig tog fat, og har endnu ikke åbnet igen i bredt nok omfang til at biograffilm er kommet i cirkulation. Det var planen i eksempelvis USA og England at Christopher Nolans Tenet skulle sparke gang i verdensomspændende biografvisninger igen, men den blev for nylig udskudt 14 dage.
Men det har vist ikke været med Nolans accept. Som New York Times skriver så ønskede studiet Warner Bros. at skyde filmen endnu mere, som i til efteråret hele vejen til næste sommer, men det har Nolan simpelthen nægtet.
Igennem en direkte diskussion imellem ham og studiets topledelse kom de frem til en udskydelse på 14 dage. Det lader til at Nolan ikke rigtig er interesseret i billetsalg, men om at hjælpe biograferne med at kickstarte en ny sæson, og skabe vækst igen.
Tenet får nu dansk premiere d. 30 juli, og det sker, tilsyneladende, rundt omkring i verden samtidig.