The Ultimate in Mayonaka

Et nyt Persona er på vej
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-09-01

Vi er ret glade for Persona-serien her på redaktionen, ikke mindst det tredje og fjerde kapitel der rangerer som nogle af de bedste japanske rollespilsoplevelser i lang tid. Alligevel kommer det dog som lidt af en overraskelse at Atlus nu foruden annonceringen af et Persona 5 (udviklingen skulle være i gang) nu også har delt de første detaljer om Persona 4: The Ultimate in Mayonaka, og at dette er en gevaldig afstikker fra seriens vante rammer.

I stedet for at byde på endnu et rollespilseventyr er der nemlig denne gang tale om et kampspil med mange af personlighederne fra Persona 3 og 4, udviklet af det dygtige hold hos Arc System Works (Blazblue, Arcana Heart 3)

Spillet skulle i første omgang udkomme i de japanske arkadehaller i starten af næste år, og så senere til de japanske konsoller (Xbox 360 og PlayStation 3). Vi håber dog på en europæisk udgivelse også, og deler indtil videre disse første billeder (fra Famitsu) med jer.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage