Deus Ex: Human Revolution-udvikleren Eidos Montreal har vokseværk. I hvert fald forlyder det, at Square Enix har tænkt sig at mere end fordoble antallet af ansatte frem mod 2015.
I dag har Eidos Montreal 330 ansatte, og målet er at nå op på 680 inden 2015. Alene inden udgangen af 2012 skal der ansættes mere end 100 folk.
Blandt Eidos Montreals aktuelle projekter er Thief 4. Square Enix får blandt andet skattefradrag og støttepenge fra de canadiske myndigheder som led i udvidelsen.