Uwe Boll er tilbage

Kender du inspirationskilden?
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-09-06

Vi troede efterhånden at den famøse filminstruktør Uwe Boll, helt havde opgivet at lave flere film baseret på spil. Film som House of the Dead, Alone in the Dark, BloodRayne og Postal er blot nogle af de som han i mange år har brugt til at overbevise verdenspublikummet om, at han ikke har den fjerneste anelse om hvad han laver.

Nu er Hr. Boll dog tilbage, sådan da. Han skal nemlig fungere som producer på en ny film baseret over et spil, og spillet det denne gang går ud over er... Zombie Massacre!

Hvis du lige nu tænker "Ahva!?" er det sikkert fordi du ligesom de fleste af os andre, aldrig nogensinde har hørt om Zombie Massacre før, grundet at det er en Amiga titel der udkom i 1998 - altså adskillige år efter de fleste havde sagt farvel til den aldrende hardware.

Hvorfor det lige præcis er det spil der har været inspirationen for filmen, håber vi på vil være inkluderet som ekstra materiale på den uundgåelige Blu-Ray-version af filmen. Indtil da kan du jo se spillet lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage