Ligesom stort set samtlige film- og serieproduktioner i hele verden, så lukkede Netflix ned for produktionen af den kommende anden sæson af The Witcher-serien, efter Coronavirusudbrudet blev en trussel for større forsamlinger. Men nu, efter mange lande så småt er begyndt at åbne op igen, vil produktionen snart gå i gang igen.
Via et lille digt fra seriens officielle Twitter-konto fremgår det, at produktionen begynder d. 17 august.
"I'm dusting off my lute and quill,
I have some news, some mead to spill:
After all the months we've been apart
It's time for production to restart.
The Witcher and his bard - who's flawless,
Will reunite on set 17 August."
Det vides dog endnu ikke hvor stor en forsinkelse serien er kommet ud for. Det blev først afsløret at den anden sæson ville ankomme næste år, men præcis hvornår afslørede de ikke.