Hitman 3 blev på overraskende vis afsløret under PlayStation 5-begivenheden, men selvom IO Interactive allerede har givet os en række afgørende detaljer om spillet, så har vi kun set et minuts gameplay, som vist ikke helt er nok.
Men det kan meget vel være at det ændrer sig i dag, for IO Interactive har afsløret via Twitter, at deres faste månedlige livestream i denne omgang handler om Hitman 3. Derfor forventer vi at der vil blive fremvist gameplay fra spillet der.
Det løber af stablen kl. 16, så det bliver altså en pakket dag med Hitman 3 kl. 16, og Cyberpunk 2077 kl. 18.
Skal du se begge udsendelser?