Som du måske allerede ved så er spilbranchen ved at gennemgå lidt af en renselsesperiode i disse dage, hvor historier om chikane, dårlige arbejdsforhold, utroskab og magtmisbrug kommer frem. Branchen er normalt ret hemmelighedsfuld, så det er klart at den slags historier dukker op fra tid til anden, men selve volumen i denne omgang har været overvældende.
Blandt andet er Ubisoft-instruktør Ashraf Ismail blevet beskyldt for at indlede forhold med kvinder til messer og andre branchebegivenheder, og direkte lyve om at have en kone derhjemme, og flere børn. Blandt andet stod Dani Porter Bridges frem og præsenterede SMS-beskeder fra Ismail, hvor han påstår ikke at have nogen kone.
"This person is married. When he starts a relationship with you, know he's married. This is why he doesn't want to talk on the phone or facetime or have things sent to his home. His marriage has been confirmed by 3 people. I was with him for a year on and off before finding out."
Og dette har nu fået Ashraf Ismail til at træde tilbage fra sin post som instruktør på det kommende Assassin's Creed Valhalla. I en besked til Motherboard siger Ubisoft følgende:
"Ashraf Ismail is stepping down from the project to take a leave of absence. The development team is committed to delivering a great game in Assassin's Creed Valhalla."
Desuden har de rakt ud til Dani Porter Bridges, der har sagt følgende:
"I didn't want to cancel Valhalla or cancel him—I simply didn't want this to happen to anyone else."