Night City Wire-begivenheden har endelig fået et fast tidspunkt

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-06-25

I dag kommer vi endelig til at se mere til Cyberpunk 2077, for det er i dag at CD Projekt RED viser den første af en række planlagte Night City Wire-udsendelser, der har til formål at belyse forskellige dele af det gigantiske spil.

Men de satte faktisk aldrig et præcist tidspunkt på hvornår i dag udsendelsen ville løbe af stablen, men det har de nu. Via en besked på Twitter er det blevet bekræftet, at udsendelsen går i luften kl. 18 dansk tid.

Selve episoden bliver 25 minutter lang, og vil byde på en helt ny trailer, friskt gameplay og en snak med udviklerne om én af spillets features, Braindance.

Skal du se med?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage