Crash Bandicoot 4: It's About Time blev langt om længe afsløret for nylig, og det betyder at den ikoniske karakter vender tilbage i et helt nyt spil for første gang i mange, mange år. Naturligvis vil spillet byde på en række moderne tilføjelser (såsom mikrotransaktioner), men det lader også til at Toys for Bob har tilladt sig selv at gå mere ambitiøst til værks.
Så spillet er faktisk stort, som i rigtig stort. Faktisk har GameStop slået fast via en reklame (der er blevet delt af Twitter-brugeren Broski), at spillet byder på over 100 separate baner. Dette står i ret stærk kontrast til det originale spils 26 baner, efterfølgerens 27 baner og Warpeds 32 baner, altså er der tale om et spil der er tre gange så stort som sine forgængere.
Desuden ved vi at spillet også vil byde på multiplayer, men det er i endnu ukendt omfang. Du kan se reklamen på billedet herunder.