Spil og kunst forenes

Sæt kryds i kalenderen
Tekst: Lee West
Publiceret 2011-09-15

Space Invaders er for de fleste af os et klassisk arcade-spil, og til november får det endnu en facet. Space Invaders bliver nemlig til en udstilling, der kører fra november til januar. - Bare rolig vi skal nok prikke til dig, når tiden nærmer sig.

"I de seneste årtier har videospil vundet øget udbredelse på den kulturelle scene, og elementer af videospil - såsom ikonografi, narration og interaktionsprincipper - optræder i stigende grad i billedkunst, film, musik, websites, mobil-applikationer og events i byrummet.

Med udgangspunkt i denne voksende kulturelle betydning fokuserer udstillingen Space Invaders på krydsninger mellem digitale og fysiske rum, såsom forholdet mellem digitale rumgestaltninger i videospil og spilformer, der udfolder sig i det fysiske rum."

Jeremy Bailey, Mark Essen, Cao Fei, Anita Fontaine & Mike Pelletier, Michael Johansson, Ludic Society, Julian Oliver og Bill Viola er blandt de deltagende kunstnere.

Udstillingen har tidligere været vist på FACT (Foundation for Art and Creative Technology) i Liverpool i 2009-2010 og Netherlands Media Art Institute i Amsterdam i 2010 og ankommer altså til København senere på året, nærmere betegnet Nikolaj Plads 10.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage