Tidligere på ugen kom det frem, at Sonys kommende håndholdte PSV har batteri til omkring 3-5 timers spil. Hvis du ikke synes det er nok, vil man kunne udvide kapaciteten med en ekstern batteripakke.
Det har Sony bekræftet over for Ign. "Hvis du skal flyve fra New York til San Francisco eller omvendt, har du intet at bekymre dig om hvis du har den eksterne batteripakke", siger Sony.
Præcis hvor mange timers ekstra batteritid, pakken giver, eller hvad prisen bliver, er dog ikke blevet afsløret endnu.