At et spil får en aldersmærkning er blevet et af de mest pålidelige tegn på at en uannonceret titel er på vej mod udgivelse. Og nu er der dukket endnu et tilfælde op, skriver XBLA Fans.
Segas klassiske racing-spil Daytona USA er på vej til Xbox Live Arcade, hvis man skal tro den australske aldersmærkning.
Hvornår det kommer, og om det kommer til andre platforme, ved vi ikke endnu. Men nyheden er i hvert fald blevet mødt med begejstring her på redaktionen, da visse redaktører har været ærkerivaler i arkaderaceren i mange, mange år...
