Okay, den havde vi ikke regnet med. Den amerikanske udgiver THQ meddeler, at de har indgået en aftale med Crytek om at udvikle det næste spil i Homefront-serien.
Spillet har ikke noget formelt navn endnu, men udvikles af Cryteks afdeling i Nottingham (det tidligere Free Radical) til "hjemmekonsoller og PC", og benytter den seneste udgave af CryEngine.
Det første Homefront blev udviklet af Kaos Studios, som THQ lukkede ned i sommer. Den Crytek-udviklede efterfølger er planlagt til at udkomme i det regnskabsår, der slutter 31. marts 2014. Altså er der en rum tid endnu til spillet lander på hylderne.