To nye spil dukker op på Xbox Live Arcade i denne uge. Først ude er Criterions gale Burnout Crash (anmeldelsen kommer senere i dag), hvor det handler om at lave så enorme bilsammenstød som muligt. Det kan blive dit for 800 Microsoft Point (cirka 72 kroner).

Spil nummer to er Rotastic, et vikinge-svingende puzzle/action-spil for op til fire personer, med omkring 70 baner fordelt på syv verdener at hoppe sig igennem. Det i sig selv burde være grund nok til at give demoen et kig. Rotastic koster også 800 Microsoft Point.