I stil med Rock Band-serien bliver det muligt at importere sange fra det første Dance Central i Dance Central 2. Det har Microsoft meddelt via deres Twitter.
Det koster 400 Microsoft Point, eller 36 kroner, at overføre sangene og de tilhørende danserutiner, og kræver at man har omkring 250 MB ledig plads på sin Xbox 360, og forbindelse til Internettet. Dertil kræves en kode fra bagsiden af Dance Central-manualen, så alle ens venner ikke bare kan importere sange fra det samme eksemplar af spillet.
Instruktionerne kan findes her, i tilfælde af du vil læse op på dem. DLC fra det første spil kan benyttes i Dance Central 2, uden man behøver rode med import eller betaling.