Deus Ex-mod fjerner gyldent skær

Få "rene" farver i scifi-spillet
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-09-23

Den visuelle stil i Deus Ex: Human Revolution er inspireret af renæssancen, og det har udmøntet sig i, at udviklerne bevidst har ladet hele spillet bade i gyldent lys.

Hvis du ikke er fan af den slags, eller måske er allergisk over for gyldne farver, så er der hjælp at hente. Mod-holdet ENBSeries har nemlig lavet et mod til spillet, der fjerner det gyldne skær, så alle spillets omgivelser fremstår med deres naturlige farver. Derudover skulle selve lyssætningen også være forbedret, og det samme gælder røgeffekter.

Mod'et virker kun med grafikkort fra Nvidia, og kræver en ganske kraftig PC. Du kan hente det fra ENB's webside, og se nogle før og efter-billeder nedenfor.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage