Henry Cavill er godt i gang med optagelserne til anden sæson af The Witcher-serien, hvilket er en rolle, som han er blevet rigtig populær på. Skuespilleren har dog naturligvis også været en del af andre store film - heriblandt Justice League, hvor han indtog rollen som selveste Superman.
Selvom det ikke ligefrem kører på skinner for Superman og resten af DC-heltene for tiden, så er der sikkert alligevel en del, der godt kunne tænke sig en ny vaskeægte Superman-film. Og overfor Variety har Henry Cavill meddelt, at han da også ville elske at indtage det blårøde superheltekostume igen:
"Superman is a fantastic character. If people are chatting about it, and even if they're making stuff up, it's okay, because that means they want to see the character again. And in an ideal world, I would absolutely love to play the character again."
Savner du også Superman?