Filmnstruktøren James Cameron er begyndt at tale i meget positive vendinger om muligheden for at lave et MMO baseret på hans Avatar-film.
"Jeg tror Avatar ville passe perfekt til et MMO", siger han i et interview med IGN. "Baseret på den første film får man måske ikke det indtryk, men vi taler en hel planet, en en hel alternativ verden, og faktisk et helt univers med andre planeter såvel som andre kulturer og livsformer".
"Med tiden vil folk have set et stort nok omfang af universet til at kunne forstå hvordan MMO'et vil fungere, men det skulle først lanceres... Timingen skulle planlægges nøje sammen med udgivelsen af den anden og tredje film, fordi vi ikke vil afsløre for meget før tid".
Tilsyneladende har Cameron gjort sig nogle meget konkrete tanker omkring et potentielt MMO. Kunne det tænkes allerede at være under udvikling?