Square Enix indgiver varemærke på 26 år gammelt spil

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-07-06

Square Enix er efterhånden kendt for at udgive spil i mange forskellige genrer. JRPG-spil må dog alligevel siges at være Square Enix' største kendetegn, hvorfra en lang række kendte JRPG-spil har set dagens lys - med Final Fantasy-franchisen som den vel nok største af slagsen.

Men der findes dog også de JRPG-spil, som Square Enix blev knap så kendte på. Heriblandt finder vi en titel ved navn Live A Live. Et spil, der blev udgivet helt tilbage i 1994, og som bød på flere historier og en række forskellige spilbare hovedkarakterer. Det blev genudgivet på Wii U og 3DS for nogle år siden, men selvom spillet ikke ligefrem tog verden med storm, så tyder det på, at Square Enix måske pønser på endnu en genudgivelse af 90'er-spillet. I hvert fald har de netop indgivet et varemærke på titlen i Australien.

Selvom et varemærke ikke nødvendigvis betyder noget, så virker det en smule underligt, hvis Square Enix, efter 26 år, pludselig indregistrerer et varemærke på spillet uden at have en mere konkret idé med det. Vi må vente og se, hvad der sker.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage