Iron Man VR skydes godt fra start på den engelske salgsliste

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-07-07

Så landede Iron Man VR langt om længe i sidste uge. Der har i lang tid været meget interesse for den PlayStation 4-eksklusive titel, som umiddelbart virker som det perfekte VR-spil. Og nu kommer den store interesse da også til udtryk i spillets salgstal.

Som GamesIndustry.biz rapporterer, debuterer Iron Man VR på en andenplads på ugens engelske hitliste - kun overgået af The Last of Us: Part II. Mon ikke Sony og udvikleren Camouflaj er tilfredse med den bedrift? På tredjepladsen finder vi desuden Animal Crossing: New Horizons, der bare fortsætter med at sælge stort.

I kan forresten læse vores anmeldelse af Iron Man VR om ganske få dage.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage