Vi får angiveligt ikke The Initiative at se til Xbox-udsendelsen

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-07-07

Når månedens Xbox Games Showcase bliver skudt i gang den 23. juli, bliver det som bekendt med Xbox Game Studios' helt store udviklere i rampelyset. Ét af de studier, som mange håber at se noget til, er det nyligt stiftede The Initiative, som arbejder på et endnu uannonceret projekt.

Indtil videre har visse kilder peget på, at The Initiative vil deltage i månedens udsendelse, men ifølge VentureBeats Jeff Grubb er det åbenbart ikke tilfældet:

"I know some rumors and reports are claiming that The Initiative will be at the Xbox Games Showcase with its first game, but that's not the case. Gotta keep in mind that studio only got started on 2018."

Nu hvor rygterne pludselig peger i flere retninger, er det vist bedst bare at vente og se, hvad der sker, uden at vi sætter forhåbningerne alt for meget i vejret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage