Uanset hvad holdningen til iPhone og så videre er, er der en ting man ikke kan komme udenom: formatet har været med til at levere masser af kreative, skøre og tæt på geniale spiloplevelser.
Den nyeste kommer fra LEGO i form af Life of George. Her byder klods-firmaet på et meget anderledes koncept som kombinerer fysisk og digital leg med LEGO-klodser på en helt ny måde.
Du konkurrerer på tid om at bygge figurer. Derefter filmer du figuren med din iPhone som så registrerer din figur og tiden.
Du kan endda bygge dine egne, som telefonen omsætter til virtuel form. Det er vildt, anderledes og selvfølgelig noget denne redaktør anmelder så snart posten har leveret pakken.
Indtil da, kan du se billedet herunder.