For to år siden annoncerede Microsoft, at et reboot af Rares gamle beat 'em up-spil Battletoads var under udvikling. Dengang lød udgivelsesvinduet på år 2019, men det år er for længst afsluttet, og Battletoads har stadig ikke set dagens lys - eller modtaget en udgivelsesdato for den sags skyld.
Men det kan måske være, den ikke er så langt væk længere. Som Twitter-brugeren Klobrille har delt et billede af, er Battletoads-rebootet for ganske kort tid siden blevet aldersmærket i Brasilien til både PC og Xbox One. Selvom vi selvfølgelig stadig ikke har en dato på spillet, indikerer denne aldersmærkning dog, at en annoncering måske ikke er så langt væk.
Glæder du dig til et gensyn med Battletoads?