De fleste ejere af PSP har nok bemærket den skæve fordeling af prisen på download-spil i forhold til prisen på den fysiske vare. Det ser nu ud til, at PS Vita-spillenes prissætning vil give en anelse mere mening.
5.980 Yen (omkring 420 kroner) bliver prisen på de fysiske udgaver af spillene, mens download-prisen bliver omkring 4.900 Yen (ca. 350 DKK). Der er endnu ikke bekræftet en prismodel for det europæiske marked, men vi krydser fingre for et lignende tiltag herhjemme.