Som så mange gange før, har vi lokket praktikanten til at anmelde et spil.
Thomas har også leveret den officielle anmeldelse af det nyeste Bleach-spileventyr - den kan du læse ved at klikke her.
Sidste uge skulle i bedømme Rage-anmeldelsen, og vi trak en vinder, der modtager Rage på valgfrit format. (Send Lee en PM med formatønske). Brugeren hell_killer blev den heldige vinder.
I dag er det Bleach, der skal bedømmes. Og reglen er som altid: giver du konstruktiv kritik herunder, finder vi en præmie. Vi har valgt at sende to film (en Sanctum på BD og en Buried- dvd afsted til den heldige).
BLEACH: Soul Resurrection (PS3) anmeldelse af Mokhtar Haydari.
Kan du lide Dragon Ball og Dynasty Warriors spillene? Hvis det er tilfældet, vil du elske dette spil, hvor du vil opleve Ceros, Hados, Getsuga Tenchus og en hel masse andre former for stråler, der bliver affyret fra karakterenes 'zanpaktous' og en række kropsdele, deriblandt fingre og horn.

I BLEACH: Soul Resurrection tager du rollen som en række Soul Reapers. De er blevet sendt til Hueco Mundo, en verden mellem vores verden og Soul Society, for at bringe forræderen Sosuke Aizen, som har stjålet Hogyoku, en kugleformet genstand, der giver ejeren ekstreme kræfter, tilbage til Soul Society. Her skal han retsforfølges af Soul Societys vise mænd. Men det bliver ikke nemt at bringe ham tilbage. Aizen har overbevist en række Espadas, Hueco Mundos stærkeste skabninger, til at hjælpe ham med den såkaldte 'final battle' mellem Soul Reapers og Hollows.
Imellem tiden er hovedpersonen Ichigo Kurosaki, som er halvt menneske og halv Soul Reaper, også gået ind i Hueco Mundo. Han skal redde sin klassekammerat og ven Inou Orihime, som er blevet taget til fange af Aizen. Han vil bruge hendes healing-evner til at heale sine sårede allierede. Men Ichigo må først besejre den stærke Espada nr. 4, Ulquiorra Cifer, for at redde Inou. Ham har Aizen nemlig givet besked på at holde vagt ved tårnet, som hun bliver holdt fanget på.
Spillets campaign er relativt kort og kan gennemføres i løbet af én dag. Du vil blive overrasket over spillets korthed. Den består af 14 korte kapitler, hvor du skal gennemfør hvert kapitel, før du kan spille det næste. Hvert kapitel starter med en kort tekst, der fortæller os, hvad der er sket tidligere. Du tager rollen som 12 forskellige karakterer i de 14 kapitler. I tre af dem tager du rollen som Ichigo Kurosaki.
I hvert kapitel dukker der grønne vægge op, som forhindrer dig i at gå videre eller tilbage, før du har dræbt de mini-bosser, der er i området. Jo flere fjender du dræber - i kapitlerne - jo flere Soul Points tjener du. Soul Points kan du bruge til at opgradere karakterens evner i et af spillets andet mode kaldet 'Missions'. I det kan du vælge mellem alle de karakterer, du har låst op, mens du har spillet campaign. I dette mode kan du også tage rollen som skurkene. Hvert kapitel afsluttes med en boss.
SCE Japan Studio har formået at lave et ganske underholdende og anderledes hack and slash spil med flotte farver og steder, selvom de er taget direkte fra BLEACH serien. Det er faktisk faktummet, at alt er taget fra selve BLEACH serien - stederne og karakterernes udseende, kropsopbygning og personlighed - der gør, at det er et unikt spil. Første gang jeg smed spillet i PS3eren, blev jeg positivt overrasket, da jeg opdagede, hvor meget det lignede serien. Det er et manga-spil, og dem findes der ikke mange af. Og eftersom udviklerne har brugt de stemmeskuespillere, TV Tokyo bruger til at lægge stemmer til selve BLEACH seriens karakterer, gør det endnu mere identisk med serien. Det er et bonus. Den eneste forskel mellem spillet og serien er, at spillet ikke indeholder blod i modsætning til serien. Dermed kan hele familie få glæde af det.
Men SCE Japan Studio har ikke lavet et helt fejlfrit spil. Spillets meget lille antal angrebsmuligheder og deres alt for stærke kræfter gør, at det hurtigt bliver kedeligt - selv for den største BLEACH fan. Selvom spillet har tre svaghedsgrader - normal, hard og very hard - er der ikke meget forskel mellem dem, da det kun er bossene, der bliver stærkere og svagere. Det kan desuden nogle gange være irriterende, at man ikke kan bevæge sig helt frit rundt, da man er omringet af en blå væg, der begrænser ens frihed lidt for meget, og gør det vanskeligt at undvige fjendens stråler.
Hvis du kan lide hack and slash og måske kender BLEACH serien, burde du gå ud at investere i dette spil. Det er anderledes og ganske begivenhedsrigt. Hvis du ikke kender BLEACH, anbefales du at læse de korte tekster, der kommer frem på skærmen, inden et nyt kapitel begynder.
8/10
<bild></bild>