Far Cry 6 har flere slutninger

Tekst: Emil Hanquist
Publiceret 2020-07-13

I går fik vi endelig annonceret Far Cry 6 - officielt, om ikke andet. Den cinematiske trailer, der fulgte med afsløringen, gav os dog ikke meget at gå på om spillet, udover at Giancarlo Esposito som ventet spiller diktatorskurken Anton Castillo, og at Far Cry 6 udkommer til februar næste år.

Til gengæld har HypeBeast fået sig en snak med Esposito, som her kunne fortælle, at han i sit arbejde med spillet skulle lave "multiple takes for multiple different endgames." Det mere end antyder vist, at Far Cry 6 vil give os mulighed for at opnå flere forskellige slutninger - en feature, som er til stede i stort set alle Far Cry-installationer.

Hvad synes I om Ubisofts konsekvente valg om at tilbyde flere slutninger i Far Cry-spillene?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage