Det er blot et rygte, og der kan meget vel være tale om en photoshoppet and, men der er dukket et billede op på nettet der viser Assassin's Creed-helten Ezio Auditore som valgbar figur i det kommende Soul Calibur V.
Billedet kommer via Joystiq, der har modtaget det fra en anonym kilde, som siger det er taget fra en beta-version af spillet, der blev vist frem under en kampspilsturnering.
Soul Calibur-serien har tidligere haft prominente gæstebesøg af figurer som Link, Heihachi, Yoda og Darth Vader, så det virker ikke helt utænkeligt. Tiden må vise om det passer. Du kan se billedet nedenfor.