Dragon Age-tegneserie på vej

Fra ingen ringere end Dark Horse
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-10-18

Det velrenommerede tegneserieforlag Dark Horse er på vej med en ny tegneserie baseret på Dragon Age-spillene. Det afslørede Biowares Mike Laidlaw under New York Comic Con.

Første nummer skulle udkomme i februar, og derfra vil der komme et nyt nummer hver anden uge frem til slutningen af april. Tegneserien vil kun blive udgivet digitalt gennem Dark Horses onlinebutik og iOS-app. Hver nummer vil koste 99 cents.

Historien er skrevet af David Gaider fra Bioware, og omhandler Alistair fra Dragon Age: Origins, Varric fra Dragon Age II, samt Isabella fra begge spil. De tre rejser til Antiva for at søge efter "en mystisk skikkelse fra Allistairs fortid", skriver BiowareFans.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage