Sony snupper Assassin's Creed

Filmrettighederne næsten sikret
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2011-10-20

En af de serier som virkelig har slået sig fast i denne konsolgeneration er Ubisofts populære Assassin's Creed, og det er derfor ikke nogen overraskelse at Hollywood gerne vil omdanne den populære spilserie til film.

Universal og Sony Pictures skulle angiveligt have kæmpet om rettighederne til filmen de sidste par måneder, og ifølge Variety ser det nu ud som om det er Sony der ender med at få held til at købe dem.

Ubisoft vil dog stadig beholde den kreative kontrol i filmen, hvilket angiveligt er et af de punkter som Sony gik med til og som derfor har givet dem en fordel i forhandlingerne. På den måde kan vi altså forvente at en potentiel film forbliver tro mod spilserien.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage