Man skulle umiddelbart tro at efter hele verdens produktionsapparat gik i stå i foråret takket være Coronavirusudbrudet, så ville det umiddelbart blive svært for både Microsoft og Sony at få produceret nok PS5- og Xbox Series X-konsoller til en stor, global lancering til efteråret.
Men det virker virkelig som om at begge konsolproducenter har fået styr på deres strategi, og at der nu bliver produceret maskiner på livet løs, så udbudet matcher efterspørgslen når konsollerne lanceres. Nu kan Bloomberg fortælle, at Sony for nylig har truffet beslutningen om at forøge produktionen af PS5-konsoller, da "the prolonged effects of the COVID-19 pandemic is boosting demand for gaming."
De planlægger således at producere hele 10 millioner konsoller inden året er omme, hvor af de første fem millioner klargøres inden september, efterfulgt af yderligere fem millioner inden årets udgang. Men som Bloomberg pointerer, så betyder det ikke at der er konsoller nok til alle købsinteresserede, for på grund af logistiske udfordringer er der mange af de 10 millioner konsoller der måske ikke når frem til butikshylderne får flere måneder efter de er blevet lavet i Kina.
Det forventes at Sonys konsol lander i november måned.