Ligesom så mange andre branchemesser i løbet af året, såsom E3, GDC og PAX, så måtte Bethesda desværre afsløre for nogle måneder siden, at der ikke bliver nogen traditionel QuakeCon-messe i år. Heldigvis har de fået stablet en digital ækvivalent på banen, nemlig QuakeCon At Home, hvor du stadig har mulighed for at se nogle af udgiverens kommende spil i aktion.
Bethesda har afsløret via deres hjemmeside, at QuakeCon At Home løber af stablen d. 7 august, og frem til d. 9 august.
Hvorimod der naturligvis kommer til at være esportsbegivenheder, konkurrencer, paneler og meget mere, så forventes det også at der kommer til at være gameplay-fremvisninger af nogle af udgiverens kommende spil, såsom Ghostwire: Tokyo, Deathloop og måske sågar Starfield.
Skal du se med?