Så kom den! Rockstar har i dag officielt annonceret Grand Theft Auto V, med en afsløring af spillets logo på deres webside. Detaljer er der ingen af endnu, men den første trailer skulle dukke op på nettet den 2. november, fremgår det af siden.
Hvor tror du spillet kommer til at foregå? Liberty City igen? San Andreas? Et helt nyt sted? Diverse casting-opslag har ført til spekulation om, at spillet måske vil foregå i Hollywood, men Rockstar har indtil videre holdt tæt med oplysninger.
Grand Theft Auto IV kostede næsten en halv milliard kroner at udvikle, og har solgt over 22 millioner eksemplarer.