Det er ikke det traditionelle Far Cry-studie der udvikler Far Cry 6

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-07-19

Når et gigantisk spil afsløres, så er der mange detaljer der lige skal falde på plads, og det er let, selv for os der følger med i branchens gøren og laden dagligt, at få det hele med. Eksempelvis var der én lille detalje der slap forbi os omkring Far Cry 6, som vi tænkte var interessante at dele.

Som det fremgår på Ubisofts hjemmeside, så er det faktisk Ubisoft Toronto der står udviklingen af det kommende spil, men ved man lidt om Ubisoft, så ved man at det traditionelt set har været Ubisoft Montreal der har stået for Far Cry-serien. Sådan har det faktisk været helt tilbage siden Far Cry 3, og efterfølgende er både 4, 5, og New Dawn blevet udviklet der.

Ubisoft Toronto derimod har stået for en række andre projekter, såsom Starlink: Battle for Atlas og Splinter Cell: Blacklist, men de har endnu ikke stået i spidsen for et Far Cry-projekt. Dog har de kendskab til serien, og har hjulpet til på blandt andet Far Cry 5, men de har ikke været "leads" før nu.

Det kan betyde at spillet bliver et friskt pust, men hvad tror du?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage