Det har taget mange, mange år, et hav af forskellige instruktører og manuskriptforfattere og flere komplette reboots, men nu lader det langt om længe til at filmatiseringen af Naughty Dogs Uncharted-serie kan gå i fuld produktion, som betyder at holdet samles og påbegynder optagelserne til filmen på set.
Det startede med at skuespiller Tom Holland tog et billede af sin stol på med hans karakter "Nate" på, og dertil skrev han "Day One #Uncharted" på Instagram, som lod til at antyde at optagelserne nu er gået i gang.
Det er dog ikke helt tilfældet, da Sony har bekræftet overfor GamesRadar at de vil starte "soon", så mon ikke det bliver her en af dagene. Om ikke andet sker det endelig, og det lader ikke umiddelbart til at der vil ske flere store ændringer før filmen er filmet færdig.
Glæder du dig til den?