Mere open world fra Rocksteady?

Batman-erfaringer skræmmer ikke
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2011-10-27

Et af de helt store skift i Batman: Arkham City i forhold til forgængeren er, at spillet nu foregår i én stor sammenhængende verden. Og den slags kommer vi nok til at se mere af fra udviklerens hånd, for selvom det var en udfordring, så var resultatet det hårde arbejde værd.

Det siger game director Sefton Hill i et interview med <a hef="http://www.guardian.co.uk/technology/gamesblog/2011/oct/26/batman-arkham-city-interview?">Guardian</a>, hvor han også fortæller om beslutningen om at lave med et spil med en åben verden.

"Da vi begyndte med spillet, satte vi os ikke ned og sagde, lad os lave et open world-spil. Vi så på hvad der ville være sjovt at lave og sjovt at spille. Det var dét, der drev beslutningen", siger Hill.

Ifølge Hill ville de have gået i en anden retning, såfremt de havde "en historie, der var værd at fortælle for figuren", der ikke behøvede en åben verden.

"Det handler mere om hvad vi mener vil passe godt, hvad der er sjovt og hvad der inspirerer holdet, i stedet for at vælge en genre for genrens skyld".

"Det tog en forfærdelig masse arbejde - ingen tvivl om det - så der var mange sene aftener og en masse weekendarbejde, så vi mener det var det hele værd. Det har i hvert fald ikke skræmt os fra en lignende oplevelse i fremtiden".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage