Under et telefonmøde med investorer i nat afslørede EA, at de har shippet mere end 10 millioner eksemplarer af Battlefield 3 til butikker verden over.
Samtidigt fortalte CEO John Riccitiello, at udgiveren allerede er begyndt at få bestillinger på flere eksemplarer.
COO Peter Moore tilføjede, at det er den største lanceringsshipning, selskabet nogensinde har lavet. Ved samme lejlighed blev det bekræftet, at der blev forudbestilt tre millioner eksemplarer af Battlefield 3 op til lanceringen.
Det forrige spil i serien, Battlefield: Bad Company 2, har ved slutningen af juni solgt omkring 9 millioner eksemplarer, så Battlefield 3 må siges at være kommet godt fra start.