EA kan nu fortælle, at Battlefield 3 efter kun en uge i handlen har solgt rigtig godt. Totalt er der blevet solgt 10 millioner spil til butikkerne, hvoraf de 5 millioner allerede er solgt videre til kunderne. Dette gør Battlefield 3 til det hurtigst sælgende EA-spil nogensinde, og samtidigt gør at der nu er solgt 50 millioner Battlefield-spil i hele verden.
Hvorvidt disse tal vil gøre EA's nyeste FPS til en reel konkurrent til genrens kommende mastodont Call of Duty: Modern Warfare 3 vil tiden vise, men imponerende er det nu uanset.