Sony har fremlagt deres regnskab for de tre måneder, der sluttede 30. september. Tallene viser at det går fremad for PlayStation, mens Sony som helhed har et stort underskud.
Der blev solgt 3,7 millioner PS3'ere i perioden, hvilket er en lille fremgang i forhold til samme periode sidste år, hvor der blev solgt 3,5 millioner. Samlet set er der solgt 56 millioner PlayStation 3'ere, mod Xbox 360'eren 57,3 millioner.
Spilsalget vokser også, med 37,5 millioner kontra 35,3 millioner i samme periode sidste år.
Samlet set har Sony dog underskud, og tabte 27 milliarder yen (1,8 milliarder kroner) i kvartalet. Sony angiver den stærke yen og skuffende salg af tv som de primære årsager. Du kan finde hele regnskabsrapporten hos Sony