Seagate lancerer hjemmeside for SSD-udvidelseskort til Xbox Series X

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-07-22

Hvorimod vi endnu ikke helt ved hvornår man enten udvider eller udskifter den særlige SSD-harddisk i PlayStation 5, så ved vi allerede at den interne hukommelse i Xbox Series X kan udvides via et helt nyt prorietært SSD-format, som kan tilgås omme bag på selve maskinen.

Og vi ved nu at blandt andet Seagate kommer til at tilbyde disse særlige SSD-udvidelseskort, for de har lanceret en officiel hjemmeside for produkterne, der dog ikke officielt er til salg endnu.

Der er tale om et 1TB særligt designet PCIe Gen4x2 NVMe-drev, som altså kun eksklusivt virker til Xbox Series X. Dog har Seagate også afsløret, at netop dette kort har en særlig kort garantiperiode på tre år, som nogle nu sætter spørgsmålstegn ved.

Seagate siger selv at de drev de sælger vil levere "peak speeds", som kan matche Xbox Series X's egen interne SSD.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage