Sådan ser FIFA 21's forside ud

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-07-24

Det er simpelthen umuligt at underkende hvor stor en serie verden over FIFA er, og der findes mange der venter spændt hvert eneste år på at finde ud af, hvilken fodboldstjerne EA Sports vælger at hædre som forsidestjernen på hvert års spil.

Og nu er det blevet tid til at finde ud af hvem der er årets forsidedarling, og det er officielt PSG-angriberen Kylian Mbappe. Den 21-årige spiller er en af sportsgrenens hotteste navne lige nu, og hjalp både Monaco til Champion's League-semifinalen i 2018, og har sidenhen vundet den franske Ligue 1 tre gange i streg med PSG.

"Being on the cover of FIFA is a dream come true. From my time at Bondy to Clairefontaine to the World Cup, this marks another big milestone. I've been playing this game since I was a kid and I am honoured to represent a whole new generation of footballers and be in the same group as many other amazing footballers who I now share this honor with," siger han i en officiel meddelelse.

Herunder finder du den officielle forside, der i øvrigt adskiller sig lidt fra andre forsider med et mosaikinspireret design.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage