Adskillige fans af Grand Theft Auto-serien har i samarbejde fundet frem, til at skuespilleren, som både lægger stemme og ansigt til hovedpersonen i det kommende Grand Theft Auto V, med al sandsynlighed er Ned Luke.
Skuespilleren har således en slående lighed med en af de personer som blev vist i traileren og som nu rygtes at hedde Albert de Silva - et navn som også er blevet nævnt i forbindelse med tidligere rygter omkring spillet.
Siden rygtet startede har en anden skuespiller, som åbenbart kender Luke, nævnt at han på det nærmeste er sikker på at det er hans ven der har hovedrollen i spillet. Fra Jimmy Taenakas Twitter lyder det således:
"...looks awesome! it's not official but I know that voice and look #NedLuke He is bigger & badder than Statham! "