Der er næppe nogen tvivl om at Skyrim er en kæmpesucces, og nu er de første salgstal landet. Spillet har tilsyneladende solgt 3,4 millioner eksemplarer alene på de to første dage, det har været i handlen. Og så er digitalt salg endda ikke talt med.
Tallene stammer fra VGChartz, hvis metoder ikke er helt gennemskuelige, så måske skal de tages med et gran salt.
Ifølge VGChartz er salget fordelt på 2,5 millioner i USA og 950.000 i EMEA-regionen. Spredt ud på platforme udgør Xbox 360-versionen 59 procent af salget, mens PS3'en står for 27 procent og PC'en for 14 procent.