Nintendo meddeler at et familievenligt, interaktivt og strategisk brætspilsinspireret spil kaldet Boom Street udkommer til Wii den 6. januar næste år.
Målet med Boom Street er at blive rig så hurtigt som muligt, ved at købe og investere i forskellige ejendomme og aktier på spillets eget aktiemarked. Du kan udfordre op til tre venner lokalt eller spille online.
Der er forskellige spilleplader i spillet inspireret af baner fra Mario- og Dragon Quest-spillene. Boom Street udvikles af Square Enix. Uden for Europa får det navnet Fortune Street.
<bild></bild>