Hideo Kojima og Junji Ito er i forhandlinger om at lave et gyserspil sammen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-07-27

Ja, det er faktisk en sjov overskrift, for den berømte spilskaber bag Metal Gear Solid og Death Stranding, har allerede samarbejdet en gang med den japanske gysermester, Junji Ito. Det projekt hed Silent Hills, og blev desværre lukket ned inden det rigtig kunne blive stablet på benene, men efter tonsvis af rygter, så lader det nu til at historien delvist kan gentage sig.

Under et interview i et Comic Con-panel, som Ito deltog i i kraft af hans kommende gyser manga-historier, bekræftede han selv, at de lige nu er ved at forhandle om et større samarbejde, der betyder at de to, igen, skal lave et gyserspil sammen.

"I do know director Kojima and we have been in conversation that he may have a horror-based game that he may be doing, and so he has invited me to work on that, but there are no details on it yet."

Det her bekræfter altså så også, at Kojima faktisk arbejder på et gyserspil. Men om det så virkelig er Silent Hills? Se, det virker stadig usandsynligt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage