Den kommende genoplivning af Mechwarrior-serien, Mechwarrior Online, kommer til at køre på CryEngine, spilmotoren der blandt andet driver den flotte Crysis-serie.
Det skriver udvikleren Piranha Games på spillets webside. Chef Russ Bullock siger, at spilmotoren lader dem lave en ægte AAA-oplevelse med spillet.
Mechwarrior Online er en kommende free-to-play-udgivelse, og fortsætter 90'ernes populære Mechwarrior-serie, hvor enorme kamprobotter gik i krig mod hinanden.