Hvad gør man, når man vil have sin Restoration-spell levelet op til det maksimale niveau i The Elder Scrolls V: Skyrim, men ikke orker at bruge tiden på det? Man finder det sted i Ustengrav hvor der skyder flammer op af gulvet, og så bygger man en Lego Mindstorms Nxt-robot til at trykke R1-knappen på ens controller ned med faste intervaller.
Og for at man kan demonstrere sin hjemmebyggede ingeniørkunst for omverdenen, så filmer man det selvfølgelig også til YouTube. Det kræver alligevel en eller anden form for dedikation. Hvad siger I, er det galt eller genialt?