Sea of Thieves rammer 15 millioner spillere

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-07-30

Selvom spillet kom lidt gyngende fra start, og blev kritiseret for ikke at byde på nok mekanisk eller strukturel variation, så kan man vist ikke sige andet end at Rare er kommet efter det, og de har løbende tilføjet nyt indhold, og er blevet belønnet med flere og flere spillere.

Faktisk er det nu gået så vidt, så at spillet kan fejre at have ramt i alt 15 millioner spillere siden lanceringen d. 20 marts 2018. Dette tal er uden tvivl blevet hjulpet på vej af en lancering på Steam, og her har spillet da også vist sig at være ret populært.

Yderligere kan Rare afsløre, at der er flere spillere der spiller hver dag i den første halvdel af 2020, end der var i hele 2019, så spillets popularitet stiger fortsat.

Vi kan vist kun sige godt klaret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage